Flygtningedans

Medlemsindlæg af Hovedbestyrelsesmedlem: Chris Bjerknæs Fallesen 


Finanskrise, ungdomsarbejdsløshed og globalopvarmning. Vores generation har hovedet prop fyldt med kriser. Men den største og mest tabubelagte krise, er den krise nutidens massive indvandring bringer med sig. Den sætter vores velfærdssamfund under et kolossalt pres og vores sammenhængskraft på endnu usete prøvelser. Vi oplever i disse år en massakre på alt det, der gennem generation har opbygget vores nationalstat.

Det er den krise vi skal turde, at se i øjnende. Vi skal turde, at tage de kampe, der foregår i hverdagen, vi skal tage tyren ved hornene og ikke lade stå til, vi skal tage opgøret mod
60´ernes og 70´ernes socialdemokratisme! Et hav af ghettoer, og et hav af steder med parallelsamfund, hvor islamismen hersker, hvor det multikulturelle har overtaget de danske værdier og alt dette er på fremmarch og styrkes dag for dag. Det er ikke et samfund der er inkluderende, men alle sammen steder, der ekskluderer det øvrige Danmark og lukker sig inde i mørke betonblokke. Meningsmålinger og bevægelser viser rundt omkring i hele Europa, at en stram udlændingepolitik og bevarelsen af nationalstaterne, er vejen frem.

Jeg ved godt, at det kræver mod, og det kræver eftertænksomhed, at stå ved holdninger om en stram udlændingepolitik og bevarelsen at det nationale. Et mod, en stor del af min generation har, på trods af, at de er blevet tudet ørene fulde af de kulturradikale og den vestreorienterede elite, som har gjort alt for at anklage højrefløjen for populisme og manglende barmhjertelighed.

Det har været en evig kamp for dem. Men også en kamp for at slippe for at svare på de simple spørgsmål: Hvad gør vi med alle de indvandrere, der står uden for arbejdsmarkedet? Hvad skal Danmark leve af, når flere og flere havner på overførselsindkomster? Hvad skal vi gøre med de store integrationsproblemer, der hersker i visse bydele med udbrændte biler og utryghed? Hvordan skal vi bevare det velfærdssamfund, som vi har i dag?