Spørgsmål i meningsmålinger burde formuleres bedre

Af: Jakob Søgaard Clausen fra DF Ungdom Aarhus. 


I anledning af offentliggørelsen af datoen for folkeafstemningen om ændringen af retsforbeholdet foretog Epinion en meningsmåling for DR Nyheder om danskernes holdning til folkeafstemningen. Resultatet var – ret overraskende – at 52 pct. af danskerne ville stemme ja mod 21 pct., der ville stemme nej, og 26 pct., der endnu ikke vidste det.

Kan det virkelig passe, at vi ret EU-skeptiske danskere pludselig er klar til meget mere EU?

Kigger man nærmere på målingen, forstår man hurtigt, hvorfor resultatet er så markant. Som studerende på Statskundskab ved Aarhus Universitet var noget af det første, vi lærte, at man skal passe på med ledende formuleringer. Og ledende er i den grad det, der gør sig gældende for udformningen af meningsmålingen, der først starter med en lang forklaring:


Et flertal i Folketinget vil have en folkeafstemning om det danske EU-forbehold på retsområdet for at omdanne forbeholdet til en såkaldt tilvalgsordning. En tilvalgsordning vil betyde, at Danmark selv kan vælge, hvilke europæiske samarbejder man vil deltage i, og hvilke man ønsker at stå uden for på det retslige område. Det vil eksempelvis betyde, at Danmark kan vælge at deltage i det europæiske politisamarbejde, Europol, men at stå uden for de fælles beslutninger omkring eksempelvis udlændingepolitikken. 


Helt romantisk


Bum. Sikke en moppedreng af en forklaring. En forklaring, der lyder helt romantisk: et retsligt europæisk samarbejde, der for Danmark fungerer som en buffet, hvor Folketinget kan vælge og vrage EU-regler, som det passer dem, og hvor det bliver gjort klart, at udlændingepolitikken ikke ændres.

Vidste man ikke bedre, kunne forklaringen lige så godt have været et politisk forslag fra Morten Messerschmidt. Det er imidlertid langt fra noget, der kommer fra Messerschmidt, men er derimod udelukkende en del af ja-partiernes logik.

Når respondenterne i meningsmålingen efter denne positive forklaring bliver mødt med spørgsmålet: »Støtter du en sådan ændring af retsforbeholdet?«, er svaret næsten givet på forhånd. Respondenterne er blevet præget i en bestemt retning, så selv den mest EU-kritiske dansker vil mene, at tilvalgsordningen lyder som en god idé.

Tænk sig, hvis Epinion i stedet havde brugt følgende forklaring:

Ja-partierne i Folketinget vil have en folkeafstemning om det danske EU-forbehold på retsområdet, der ønskes ændret. En ændring vil betyde, at Danmark skal afgive suverænitet til EU. Derudover vil ændringen betyde, at Danmark aldrig vil kunne genoprette grænsekontrollen. Et fremtidigt flertal i Folketinget vil kunne bestemme, at udlændingepolitikken skal bestemmes i EU, ligesom en ændring vil betyde, at det fremover er ja-partierne, der bestemmer, hvad EU skal bestemme, uden at skulle sende det til en folkeafstemning.

Mon ikke danskernes svar havde været noget anderledes, hvis Epinion havde brugt denne forklaring?


Bedre forklaringer

Problemet med denne form for direkte misvisende meningsmålinger er, at vi kan risikere, at nogle af vælgerne bliver påvirket af meningsmålingerne, således at en markant stor ja-andel vil få tvivlerne til blot at hoppe med på vognen og følge det vindende hold.

Det underminerer hele idéen med folkeafstemningen, og dermed giver det et stort problem for demokratiet.

Meningsmålingsinstitutterne bør blive bedre til at formulere sig, medierne bør gøre mere opmærksom på, hvordan meningsmålingerne er lavet, og politikerne bør være mere kritiske, når de kommenterer meningsmålinger.

Men én ting kan vi i hvert fald konkludere på baggrund af målingen, og det er, at slaget om retsforbeholdet langtfra er slut på trods af, at det er det indtryk, man får, når man læser mediernes fortolkning af meningsmålingen.