Sejren fejres i EU´s egen hovedstad

I disse dage kan DF´ere såvel som DFU´ere have armene løftet over hovedet. Danskerne sagde nemlig et klart og rungende NEJ til at omdanne vores retsforbehold til en tilvalgsordning. Har man været aktiv på de sociale medier, havde man også opdaget at det måske lå i kortene. Her har de været langt imellem JA-sigerne i de forskellige debattråde. 

DFU´erne har været særdeles aktive i valgkampen og derfor tager DFU´s ledelse, såvel som lokalformænd også et velfortjent hvil med en omgang juleshopping, i disse dage, i eurokratiets hovedstad Bruxelles.

Det er dog ikke ene og alene en fornøjelsestur. Formålet med denne tur er også at afklare hvad der så skal ske i henhold til de relevante parallelaftaler. Derfor må den samlede trup også igen indenfor bag EU´s tygge vægge og holde møde med de relevante parter.  


Hvis du også ønsker at komme med til Bruxelles, så har du, som medlem, igen chancen til næste efterår hvor vi, traditionen tro, drager derned på den årlige medlemstur. Mere om dette på et senere tidspunkt 


I videoen i bunden af siden kan du se en hilsen fra Landsformand Lucas Hultgren og Politisk Næstformand Nick Zimmermann. 


-AL