Vagt i gevær over for Enhedslisten

Af: Simon Hampe


Medlem: DFU Østsjælland.


Fornyligt under stor fordømmelse blev Enhedslisten malet som et farligt parti. Illustratoren påpegede den gennemgribende proces, partiet har gennemgået, fra majspiber til pinup girls, samt hvilken trussel Enhedslisten udgør for Danmarks ret og orden.


Men noget som penslens fører ikke har berørt, er, at Enhedslisten bedst kan beskrives som et parti for de naive og frygtsomme. Dette skyldes primært den slappe tilgang, de har i deres partimaskineri. AFA, DKP, SUF osv. er alle organisationer, der med kyshånd jubles velkomne i partiet. Pelle Dragsted er et fremragende eksempel, manden, som er blevet forsøgt kørt over af nynazister samt Johanne Schmidts tilskyndelse til lovbrud, og sådan ville historien kunne fortsætte.


Vælgermasserne bag Enhedslisten er, hvad vi skal frygte; deres naivitet og tro på at sagen retfærdiggør volden. At det er okay, at brydes med fredelige forsamlinger, vandalisere kulturskatte og udøve frygt i et allerede presset samfund.


Det er uvidenheden i Enhedslisten og deres tro på, at mennesket altid vil gøre det rigtige, som ligger til grunde for naiviteten. De betegner sig så fejlagtigt selv som humanister. Som da Zenia Stampe råbte tværs over Informations debatsektion: ”Til kamp mod nationalismen! ” til samling af de internationalehumanister. Enhedslisten og disse selvudråbte humanisters ønske om at bryde med ordenen i samfundet på den mest progressive manér er, hvad vi skal frygte.


Og ja, måske får jeg lov at beholde min tandbørste, hvis stalinisterne og internationalhumanisterne en dag skulle finde rodfæste i statsministeriet. Men tandbørsten er langtfra min eneste bekymring. Enhedslisten metode til at blinde sig selv og kun se, hvad de vil, det er, hvad jeg frygter. At indvandrernes og flygtningenes majoritet i volds- og voldtægtsstatistikkerne er et tegn på dårlig integration fra statens side og intolerance fra borgerne, samt at det menes forkert, at føre regnskab med folk på baggrund af deres etniske nationalitet og religion er, hvad de internationalehumanister kommer med til debatterne.


Selvfølgelig fylder dansk etniske borgere mest i statistikkerne! Men er det slet ikke til eftertanke, at en minoritet på knap 5 % af befolkningen fylder så markant i statistikkerne? Eller voldsdømte ikke skal have første prioritet hos psykologerne, men at deres ofre måske skal?


Marx’ ’Kapitalen’ og Rousseaus ’Samfundskontrakten’ er blevet studeret lidt for meget på RUC’s seminarer. At nationen som stat skulle være de skyldige i samfundets fordærv, og at menneskets manglende respekt for dets medmennesker skyldes en nærmere modvilje til at tage ansvar.


Humanisme bygger på troen på mennesket. At mennesket ikke behøver et magtfuldt statsapparat og politisk indoktrinering. Mennesket vil falde, og dét er for dem, som ikke selv kan rejse sig op, at staten og dets medmennesker skal hjælpe. Så kære Enhedslisten, kommunismen er død. Den havde chancen, og den fejlede.