PRESSEMEDDELELSE: Chris Veber Østergaard træder ud af DFUs hovedbestyrelse

Musikken spiller for Chris Veber Østergaard, og Kristoffer Gadeberg er ny mand i Dansk Folkepartis Ungdoms hovedebestyrelse.


Chris Veber Østergaard har meddelt, at han stopper i DFUs hovedbestyrelse, da hans musikalske karriere spiller for fulde drøn og derfor ikke kan kombineres med et arbejde i hovedebestyrelsen. Han forsætter dog forsat som lokalformand i DFU Lolland/Falster-Vordingborg.


Chris Bjerknæs udtaler: "Vi har jo vidst længe, at vi nok kun havde Chris Veber Østergaard på lånt tid. Han har fra starten meldt ud, at hans musik betyder enormt meget for ham, og det har jeg stor respekt for. Han skal have et kæmpe tak for sit store arbejde, specielt med overgangen op til årsmødet. Han ønskes alt muligt held og lykke i fremtiden med musikken".


Første suppleant Kristoffer Gadeberg, der lige akkurat ikke blev valgt til hovedbestyrelsen ved årsmødet i februar 2017, tager over og vil indtræde som fuldgyldigt hovedbestyrelsesmedlem.


Yderligere henvendelser eller spørgsmål kan rettes til landsformand Chris Bjerknæs på telefon 60787883.