PRESSEMEDDELELSE: Fællesskabet er vigtigt for Nickolai Noel Hamann, der nu har valgt at trække sig fra Dansk Folkepartis Ungdoms hovedbestyrelse.

Nickolai Noel Hamann har meddelt, at han stopper i DFU´s hovedbestyrelse, da han mener, at hans engagement i hovedbestyrelsen ikke har været fremmende for DFU´s fælleskab. 


Nickolai Noel Hamann blev valgt på DFU´s årsmøde i februar 2017. Han har nu valgt at trække sig pga. en række interne stridigheder, som han nu tager konsekvensen af. 


Nickolai Noel Hamann udtaler: "Der har været en del rygter i den seneste tid, som har skabt dårlig stemning i foreningen. Rygter der går på mit engagement i hovedbestyrelsen. Det kan jeg ikke leve med, da jeg ikke mener, det gavner fælleskabet i DFU. Derfor har jeg truffet en beslutningom at trække mit mandat og overlade det til vores suppleant. Det er en beslutning, jeg ene og alene har truffet. Det er ikke et sjovt valg, men det vil gavne foreningen som helhed. Jeg håber, mit valg vil mane rygterne til jorden, og DFU kommer stærkt videre."


Første suppleant Johan Emil Rasmussen tager over og vil indtræde som fuldgyldigt hovedbestyrelsesmedlem.


Yderligere henvendelser eller spørgsmål kan rettes til landsformand Chris Bjerknæs på telefon 60 78 78 83.