Økonomi og velfærd

Den danske økonomi skal være præget af økonomisk ansvarlighed og danne grundlag for en stærk velfærdsstat, der skal virke som et socialt sikkerhedsnet, så danskerne kan være trygge. Den danske velfærdsstat skal derfor fortsat sikre, at der er et sikkerhedsnet under de svageste i samfundet.


Der skal dog aldrig være tvivl om, at det skal kunne betale sig at tage arbejde. Der skal derfor være en signifikant økonomiske fordel for den enkelte ved at gå fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse.


DF Ungdom arbejder for et generelt lavere skattetryk med fokus på nedsættelse af afgifter, da disse skader dansk konkurrenceevne og vanskeliggør borgernes mulighed for gennemsigtighed i forhold til det faktiske skattetryk. Samtidig ønsker vi at reducere indkomstskatterne ved at øge bundfradraget; man vil dermed være med til at modvirke samfundsskadelige lønstigninger, inflation, skabe større arbejdsudbud, sikre råderum til forbrug for de svageste og for middelklassen og øge incitamentet til at tage et arbejde.


Danmark har en meget åben økonomi, og er derfor afhængig af handel med omverdenen. Derfor skal dansk økonomi også være konkurrencedygtig på det internationale marked, så vi kan øge væksten og beskæftigelsen i Danmark. Særligt den private sektors produktionsarbejdspladser skal trækkes tilbage til Danmark. Derfor skal vi lette vilkårene for virksomhederne gennem en forbedret konkurrenceevne og en lettelse af de erhvervsskadelige afgifter.


En meget stor del af arbejdsstyrken er beskæftiget i små og mellemstore virksomheder. Disse virksomheder er rygraden i Danmarks virksomhedsstruktur. Derfor skal der foretages en kraftig afbureaukratisering, så særligt de små og mellemstore virksomheder har mulighed for at skære udgifter til administration fra og derved øge konkurrenceevnen igennem lavere omkostninger. Dette initiativ skal ligeledes bevirke, at det bliver lettere og billigere at starte egen virksomhed og dermed skabe vækst og nye arbejdspladser.


Der er brug for et opgør med ”krævementaliteten”. Såfremt den stærke velfærdsstat skal overleve på sigt, er der behov for klart at prioritere imellem de, der nasser på samfundet og dem, der har et reelt behov. Hvis der ikke prioriteres i velfærdsgoderne, vil det komme til at betyde massive besparelser for de svageste grupper i samfundet som for eksempel fysisk og mentalt handicappede, psykisk sårbare og ældre. Som samfund har vi et moralsk og etisk ansvar for at friholde disse grupper for offentlige besparelser; et samfund skal efter vores mening vurderes efter, hvordan det behandler sine svageste. Derfor skal der også slås hårdt ned på snyd og svindel med offentlige ydelser.